Historien om Julehjertet

JULEN ER HJERTERNES FEST.

img_6897MEN SÅDAN HAR DET IKKE ALTID VÆRET

Du kan sikkert godt huske det: Følelsen af fedtede børnefingre, klistret lim på silkepapir og et flettet hjerte, der måske stadig bliver hevet op fra bunden af kassen og hængt på træet, når det igen bliver jul.Et julehjerte med dit navn på og et årstal, der minder om blandet slik for en krone og en forvandlingskugle, der fyldte hele munden og farvede tungen blå, rød og lilla. Eller om glansbilledet med englemotiver og UG med kryds og slange. Det var dengang, juleaften var en stor aften, og tiden gik så langsomt, at du ikke kunne vente. Den jul, der har en plads i dit hjerte samme sted som mindet om din hamster, dit første kys og duften af din mors parfume. Men længe inden din barndoms jul, holdt den unge Mathilde Ørsted juleaften med sin familie i København.

Det var i 1860, og Mathilde havde en særlig glød i sine øjne. husvennen H.C. Andersen, der holdt jul hos familien Ørsted, havde allerede om eftermiddagen givet hende en gave: Et flettet hjerte af gul og grøn silkepapir. Mathilde vogtede det lille, flettede hjerte med sit eget, der i al stilhed bankede for den unge digter, og hun håbede, at gaven indeholdt mere end kærligheden til papirklip, som H.C. Andersen syslede med, når han ikke skrev eventyr.

Men Mathilde måtte nøjes med et hjerte af papir. Enda uden hank. Den kom først på årtier senere, men ud af det lille gul-grønne hjerte voksede en tradition, der stadig i dag er særligt dansk. Ingen andre steder i verden er julen en tid, der omtales og omfattes som hjerternes fest.